Saint-Joseph

Saint-Joseph

Kongen af det nordlige Rhône.

Sådan betegnes Chave-familien af mange vinanmeldere. Og dette med god grund - for Chave-familien kan dokumentere en historie, som daterer sig mere end 500 år og 16 generationer tilbage.

Fra forskellige vinmarker i Saint-Joseph i områderne Tournon, Mauves, St-Jean-de-Muzols og Lemps laver Jean-Louis Chave denne knivskarpe Saint-Joseph.

Vinstokkene i det nordlige Rhône består primært af Syrah - nogle af Chaves udgaver er mere end 100 år gamle vinstokke fra Tournon, hvor jordbunden består af granit og ler.

Dette unikke terroir og Chaves evner for vindyrkning frembringer en særdeles elegant og knivskarp Saint Joseph.

Årgang 2018 er en eminent årgang, hvor alt flaskede sig. Vinene fra 2018 er outstanding, og besidder den perfekte balance mellem koncentration og elegance. I forhold til årgang 2017 er vinene fra 2018 mere kompakte og domineret af mørk frugt, hvor 2017 var mere rødfrugtet.

Vinen står dyb og mørk i glasset med ekspressive aromaer af sorte kirsebær, brombær, blomster, skovbund, røget kød, oliventapanade og peber.

I munden viser den stor frugtkoncentration, der som altid holdes i skak af et struktureret tanninskelet.

Syren spræller og den lange, mineralske finale understreger på smuk vis denne ekstraordinære udgave Saint-Joseph.


Bestil vinen og få leveret til din dør

1.075,-

Fakta

Land Frankrig
Område Rhône
Producent Domaine Jean-Louis Chave
Årgang 2018
Varenr 1399436
Drue Syrah
Alkohol 15,0%
Flaskestørrelse 0,7500