Château Doisy Daene, Barsac, ½ fl.

Château Doisy Daene, Barsac, ½ fl.

Bag Château Doisy Daene står Dubourdieu-familien, som foruden at være i ejerskab at en række andre Bordeaux-slotte også har rådgivet kendte slotte som Yquem og Cheval Blanc. Mest af alt Denis Dubourdieu, som desværre gik bort i 2016. 

Denis var dybt respekteret i vinverdenen. Han var professor på det ønologiske fakultelt i Bordeaux, hvor hans forskningsresultater inden for gærsorter og modning af hvidvin i dag benyttes i hele vinverdenen.

I dag står hustruen Florence og sønnerne Fabrice og Jean-Jacques bag driften af familiens vingårde. Også dette Cru Classé-klassificerede Château Doisy Daene, som især er berømt for disse ædelsøde vine.

Vinen kommer fra ca. 15 ha vinmarker med 50-60 år gamle vinstokke beliggende på det eftertragtede "plateau" i Barsac, hvor den kalkstenrige undergrund hjælper med at skabe en finesserig Sauternes. 

For at opnå den perfekte andel af ædel-råd høster erfarne drueplukkere druerne ad flere omgange. Druerne presses nænsomt, hvorefter vinen vinificeres på fade, hvoraf 1/3 er nye. Efterfølgende lagres vinen 12 måneder på franske fade.  

Château Doisy Daene 2016 er en smuk og racefyldt Sauternes, som balancerer sødmefyldt koncentration og finesse på mesterlig vis.

Osende aromaer af ananas, passion, appelsinskal, modne ferskner, honning og flintesten vælter op af glasset, mens den i munden viser imponerende balance. For på trods af sin enorme, olierede koncentration får den sprællende syre vinen til at fremstå yndefuld og alligevel frisk.

Finalen er rørende lang og afslutter på fornem vis denne mindeværdige Sauternes, som sagtens kan gemmes 20-25 år. 

Sauternes bør serveres afkølet til desserter med frugt eller modne oste.


Bestil vinen og få leveret til din dør

475,-

Fakta

Land Frankrig
Område Bordeaux
Producent Château Doisy Daene
Årgang 2016
Varenr 1404824
Drue Semillion, Sauvignon Blanc
Alkohol 13,5%
Flaskestørrelse 0,3750