Pouilly-Fuissé Les Raidillons

Pouilly-Fuissé Les Raidillons

Domaine Giroux er et forholdsvist nyt, fremadstormende domæne i Mâconnais, hvor Sébastien Giroux med hårdt arbejde og hysterisk præcision frembringer elegante og terroirtro vine.

Med en forhistorie som racerkører, hvor præcision og perfektionisme er et must, har Sèbastien med disse egenskaber på rekordtid formået at producere fokuserede vine, hvor man virkelig får god Bourgogne til prisen.

Denne koncentrerede Pouilly-Fuissé kommer fra ældre vinstokke på markerne La Roche, La Cadole og Les Petites Bruyères, som dyrkes efter økologiske (under certificering) og for nogles tilfælde også biodynamiske principper.

Vinificeringen foregår på ærketraditionel vis med så lidt indblanding som muligt, hvilket er ensbetydende med en naturlig, længerevarende og kølig, naturlig gæring efterfulgt af en 12 måneders lagring på gamle, store fade og efterfølgende 12 måneder på stål. Brugen af svovl begrænses desuden til et absolut minimum og sker kun i forbindelse med tapning.

Girouxs Pouilly-Fuissé er en koncentreret og fokuseret udgave af en Pouilly-Fuissé, som her i den framragende årgang 2020 præsterer på tårnhøjt niveau.

Vinen folder sig smukt ud i næsen med intense aromaer af hvid fersken, pære, blomster, nødder, smør og våde sten, mens den i smagen viser dyb og nærmest cremet frugt, som balanceres af en saftig syreprofil, så vinen står i imponerende balance.

En både fyldig og sprød hvid Bourgogne, som bare leverer varen.


Bestil vinen og få leveret til din dør

540,-

Fakta

Land Frankrig
Område Bourgogne
Producent Domaine Sebastien Giroux
Årgang 2020
Varenr 1507036
Drue Chardonnay
Alkohol 13,5%
Flaskestørrelse 0,7500