Brunello di Montalcino, Poggiarelli

Brunello di Montalcino, Poggiarelli

Poggiarelli-marken ligger i modsætning til Cortonesis øvrige marker i den sydøstlige del af Montalcino-regionen. Her i godt 420 meters højde med et stort indhold af "Galestro-sten" og malm. 

Vinen er ikke helt så traditionelt fremstillet som domænets anden enkeltmarks-Brunello (La Mannella). Fadlagringen varer her typisk omkring 36 måneder, hvor af 12 måneder er på 500 liters franske tonnuax og efterfølgende 24 måneder på store brugte fade af slavonsk eg. Slutteligt lagrer vinen godt 12 måneder på flaske.

Cortonesis 'Poggiarelli' er i årgang 2017 en verdensklasse Brunello, hvor koncentreret frugt balanceres af en så sprød og afbalanceret syre, at helhedsindtrykket bliver imponerende komplekst.

Vinen åbner med intense og klassiske aromaer med kirsebær, violer, blåbær, tobak og våde flintesten.

I munden smyger den fyldige frugt sig med en silkeblød tekstur over tungen, mens den så klassiske Sangiovese-syre får mundvandet til at ruske. Dette mens de skarpt fokuserede tanniner står så fast, at den forekommer ekstremt helstøbt og særdeles afbalanceret.

2017 er en årgang der kan drikkes nu, men og som også vil udvikle sig fint ved videre lagring i kælderen.


Bestil vinen og få leveret til din dør

1.050,-

Fakta

Land Italien
Område Toscana
Producent Cortonesi
Årgang 2017
Varenr 2345036
Drue Sangiovese
Alkohol 14,5%
Flaskestørrelse 0,7500