Riesling Spätlese, Piesporter Goldtröpfchen

Riesling Spätlese, Piesporter Goldtröpfchen

Goldtröpfchen er en stejl vinmark beliggende lige over for byen Piesport.

Med en sydvendt eksponering og hældninger på op til 60% samt en jordbund bestående af en stor andel grå skifer frembringer Josef Rosch her denne fokuserede Riesling-vin med udtalt mineralitet og en koncentreret frugt. 

Spätlese hører til kategorien af tyske vine, hvor druerne høstes lidt senere, hvorfor mostvægten forøges. For en Spätlese som denne skal mostvægten ligge mellem 76 og 90 Oechsle. Det betyder en vin med lidt mere sødme, hvilket mange har store fordomme over for.

Opvejes sødmegraden på fornuftig vis af syren, kan disse fordomme dog hurtigt skydes ned. Og det er tilfældet her!

Vinificeringen foregår på traditionel vis, hvor al høst og den nænsomme selektering foregår ved håndkraft, hvorefter gæringen sker spontant og altså uden tilsætning af kulturgær. Rent faktisk er der også tale om vegansk vin, da man ikke benytter sig af ikke-veganske tilsætninger. (Typisk til klaring af vinen).

Spätlese Piesporter Goldtröpfchen er en fedmefyldt Riesling, der her i årgang 2021 fremstår rank og fokuseret.

Vinen fremstår lys, strågul i farven med koncentrerede aromaer af citrus, lime, umoden pære og våde sten.

I munden viser den sig fedmefyldt med en fokuseret, mundvandsdrivende syre og en uhyggelig lang, afbalanceret og nærmest stenet eftersmag. 

En elegant og koncentreret Spätlese, der med sin ranke syre får 2 + 2 til at give 5!


Bestil vinen og få leveret til din dør

125,-

499,-

Fakta

Land Tyskland
Område Mosel
Producent Weingut Josef Rosch
Årgang 2021
Varenr 4257636
Drue Riesling
Alkohol 8,0%
Flaskestørrelse 0,7500