Spätburgunder, Achkarren

Spätburgunder, Achkarren

Fra marker omkring Achkarren ved den udslukkede vulkan Kaiserstuhl kommer denne feminine og mineralske Spätburgunder (Pinot Noir).

Det er her, at vinstokkene nu står plantet på den afkølede lava, der for millioner af år siden blev skubbet ud af vulkankratret for senere hen at skabe disse helt unikke betingelser for vindyrkningen.

Vinstokkene skal grave dybt, og høstudbytterne bliver naturligt lave. Men som resultat belønnes man med disse terroirtro og finesserige vine. Især her hos Weingut Michel, hvor Josef og Cornelia Michel har ansvaret for ejendommen, hvis vine frembringes efter burgundisk inspiration.

Al høst er foregået ved håndkraft, hvorefter druerne er nænsomt selekteret i både mark og ved ankomsten til vineriet. Vinen gæres på ståltanke og lagrer herefter i 12 måneder på en kombination af brugte barriques og rustfri ståltanke.

Weingut Michels signaturvin af en Spätburgunder er en rank, fokuseret og letløbende udgave, som viser indsmigrende og delikate aromaer af røde jordbær, hindbær, ribs, skovbund og lakrids.

I munden glider den elegante og kølige frugt i letløbende stil over tungen, mens den ranke og saftige syrerygrad skaber fokus, friskhed og lyst til endnu et glas.

En saftig og stor-charmerende Spätburgunder til prisen, som bør nydes lettere afkølet til lyst kød, tapas eller svamperetter.


Bestil vinen og få leveret til din dør

99,-

395,-

Fakta

Land Tyskland
Område Baden
Producent Weingut Michel
Årgang 2021
Varenr 4258636
Drue Spätburgunder
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500