Châteauneuf-du-Pape, Chaupin
Domaine de la Janasse Châteauneuf-du-Pape, Chaupin laves fra ekstremt gamle Grenache-vinstokke plantet på sandrige jorder i den nordlige del af Châteauneuf-du-Pape på markerne Chaupin, La Crau og La Janasse.
Her produceres der afhængigt af årgangen 12.000-16.000 flasker fra ca. 7 ha vinmarker, hvor de ældste vinstokke er plantet helt tilbage i 1912!
Årgang 2018 har virkelig favoriseret den nordligere og køligere del af Châteauneuf-du-Pape, mens den sydlige del har været mere udfordret af meldug som følge af store mængder nedbør, varme og mangel på vind fra Mistralen. Mod nord er Mistralen altid kraftigst, hvilket der i varme og våde årgange favoriserer vinene fra nord. Dette kombineret med Janasse-familiens filosofi mht. vinificeringen, som går mod mere traditionelle tider, og som her i årgang 2018 blandt andet inkluderer 30% hele klaser i gæringen, har frembragt en Chaupin 2018, som i modsætning til mange andre 2018ere viser både charmerende drikkeglæde og elegance.
Stilen mod mere traditionelle tider startede med årgang 2015, hvor familien Sabon begyndte at inkludere en større del af klaserne i gæringen og forlængede macerationstiden fra 22 til 26 dage. Derudover lagres 2/3 af vinen på store foudres af ældre dato og 1/3 på 600 l fade (demi-muids).
Chaupin 2018 er en bragende smuk og saftig udgave af denne fantastiske vin, som bare altid fremstår som den mest elegante af Janasse-familiens Châteauneuf-vine.
Vinen folder sig smukt ud i duften med intense, parfumerede aromaer af røde blomster, kirsebær, blåbær, tørrede krydderier og en underliggende mineralitet.
I munden viser den imponerende ren og middelfyldig frugt, der på blød og saftig vis charmer sig over tungen.
Eftersmagen er lang og afslutter en smuk, afbalanceret og fokuseret udgave af denne fantastiske Châteauneuf, som bare altid præsterer.
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
Land | Frankrig |
Område | Rhône |
Producent | Domaine de la Janasse |
Årgang | 2018 |
Varenr | 1352336 |
Drue | Grenache |
Alkohol | 15,5% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |