Château Cantenac Brown, 3. Cru Margaux

Château Cantenac Brown, 3. Cru Margaux

Cantenac Brown har fra og med årgang 2015 sat en tyk streg under, at de kvalitetsmæssigt igen er blandt toppen i Margaux! 

Slottet er klassificeret som en 3. Cru Classé og råder over 53 hektar, hvoraf de 48 hektar, som har en jordbund bestående af grus, sand og kalksten, er tilplantet med vin. Vinstokkenes gennemsnitlige alder er 35 år med ca. 60 år som det ældste. Ejendommen drives så bæredygtigt som muligt, hvilket bl.a. betyder, at der kun anvendes plantebaseret gødning.

Alle markparceller plukkes og vinificeres separat i 28 store temperaturkontrollerede ståltanke. Den malolaktiske gæring sker delvis på stål og delvis på egefade. Herefter lagres vinen i 12-15 måneder på egefade, hvoraf 60% er nye.

Cantenac Brown 2016 står med en klar mørk-rød farve og højintense, delikate aromaer af kirsebær, brombær, cedertræ, tobak, roser og te-blade.

I munden smyger den sig med silkeblød og fyldig frugt over tungen, mens den sprællende syre og smurte tannin både skaber friskhed og kant, før den lange finale på smuk vis afslutter denne imponerende Margaux-vin, som både har koncentration, friskhed og skelet til et langt liv.


Bestil vinen og få leveret til din dør

1.050,-

Fakta

Land Frankrig
Område Bordeaux
Producent Château Cantenac Brown
Årgang 2016
Varenr 1376236
Drue Cabernet Sauvignon, Merlot
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500