Puligny-Montrachet
Puligny-Montrachet lægger jord til klodens mest eksklusive hvidvine med nærmest ubetalelige vine til følge. I hvert fald for flertallet.
Kommunen er dog så lille, at efterspørgslen langt overstiger udbuddet, hvorfor man nok må indse, at priserne bare stiger og stiger.
Denne "kommune-Puligny" kommer fra "smørhullet" Hameau de Blagny. En mark, der noget uforstående kun er klassificeret som en kommunevin, på trods af at den til alle sider er omkranset af de berømte Premier Cru-klassificerede marker La Garenne, La Truffière og Les Champ Gain.
Små 0,9 ha ejer Monnier af dette unikke terroir, hvor de ca. 60 år gamle vinstokke står på en østvendt, veldrænende og kridtholdig skråning omkring 230 til 390 meter over havets overflade.
Al høst og den efterfølgende selektering foregår ved håndkraft, hvorefter vinen vinificeres på stål.
Efterfølgende lagrer vinen ca. 10 måneder på franske fade, hvoraf kun 20% er nye, så vinen på bedst mulig vis udtrykker det terroir, den er skabt af.
Denne ærkeklassiske Puligny fremstår strågul i farven med super-elegante, lineære og pivfriske aromaer af citrus, lime, nødder, smør og knuste sten.
I munden går den så klassiske Puligny-stålsatte stil igen, hvor den middelkoncentrerede frugt opvejes af en så skrigende syre og en lang, flintet eftersmag, at vinen fremstår særdeles fokuseret.
Og lige sådan, som terroirdrevet Puligny skal smage!
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
Land | Frankrig |
Område | Bourgogne |
Producent | Domaine Jean Monnier & Fils |
Årgang | 2020 |
Varenr | 1443436 |
Drue | Chardonnay |
Alkohol | 13,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |