Rully, Premier Cru
I erkendelse af lave høstudbytter i 2021, som har medført, at vi nærmest ikke har kunnet købe noget i årgangen, har Jacqueson været venlige og tildele os lidt af denne sprøde Rully, Premier Cru fra den forrige, fremragende årgang 2020.
Jacqueson regnes generelt for en af Rully-kommunens bedste producenter, hvilket denne klassiske, hvide Bourgogne-vin da også sætter en tyk streg under.
Hos Jacqueson går man ikke op i salg og markedsføring, men fokus ligger udelukkende på det "naturlige" arbejde i marken. Derfor er familien da heller ikke sådan lige til at komme til at besøge, hvilket selv William Kelley fra The Wine Advocate har måttet sande. Ja, faktisk måtte han selv til lommerne hos en forhandler for at kunne anmelde årgang 2017 af deres populære hvidvin "Gresigny".
"...after four years of trying, I have to this day as yet failed to garner an appointment to visit and taste at the estate. I therefore purchased a bottle to review."
- William Kelley The Wine Advocate
Vinen laves ud fra biodynamiske principper (uden at være certificeret), hvor al høst og den efterfølgende selektering foregår i hånden.
Lagringen foregår 12 måneder på eg, hvoraf kun en lille andel er nye, så vinene besidder deres friskhed og energi.
Rully Premier Cru 2020 folder sig flot ud i næsen, hvor den åbner med elegante, klare aromaer af citrus, lime, gule æbler, hvide blomster, nødder og våde sten.
I smagen viser frugten en imponerende renhed, der med smuk præcision holdes i skak af en fokuseret syre, mens eftersmagen med både længde og balance på smuk vis understreger dette mesterlige Bourgogne-køb.
Bestil vinen og få leveret til din dør
598,-
Fakta
Land | Frankrig |
Område | Bourgogne |
Producent | P et M. Jacqueson |
Årgang | 2020 |
Varenr | 1489336 |
Drue | Chardonnay |
Alkohol | 13,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |