Château Tayac 'Cuvée Nicolas' Margaux

Château Tayac 'Cuvée Nicolas' Margaux

Château Tayacs marker ligger centralt i den prestigefyldte Margaux-kommune, hvor nogle af de mest forførende Bordeaux’er skabes.

Margaux ligger længere sydpå en de øvrige prestigefyldte kommuner på venstre-bred. Dette gør, at temperaturen er en my højere og giver optimale forhold for Cabernet Sauvignon, som modner sent.

Når Margaux er bedst, kombineres en silkeblød og mærkbar struktur med rubinrød farve og dragende parfume.

Château Tayac ejer 37 ha vinmarker, som vender helt perfekt eksponeret for solen. Château’et er ejet af familien Portet, som igennem fire generationer har finpudset teknik og tradition i deres winemaing.

Winemakeren er Nicolas Portet, og denne Cuvée Nicolas er ”hans” vin. Stilen er harmonisk og balanceret med indbydende frugt og struktur til at kunne lagre i kælderen.

Årgang 2016 i Margaux er suveræn og noget, du ikke vil gå glip af i din vinsamling!

Med en solid og forventet base i Cabernet Sauvignon (55%) skabes et fundament af forførende aromaer og struktur, der suppleres af den kødfulde Merlot (40%), som fylder midt-paletten ud. De sidste 5% Petit Verdot er ikke irrelevante, da disse bringer krydderi og farve.

Vinen er fermenteret i en kombination af stål og cement og er efterfølgende lagret i 12 måneder på franske fade, hvoraf 35% er nye.

I glasset toner en smuk rubinrød farve, og op springer noter af solbær, sorte kirsebær, solbærblade, tobak, oliven, chokolade og et strejf af vanilje.

I smagen finder man samme komplekse aromabillede, flotte fintmaskede tanniner og velafstemt syre.

Finish er lang og indbydende. Kan drikkes fra nu og 5-10 år frem.


Bestil vinen og få leveret til din dør

125,-

490,-

Fakta

Land Frankrig
Område Bordeaux
Producent Château Tayac
Årgang 2016
Varenr 1500836
Drue Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500