Château Val d'Arenc Bandol Rosé
Rosévin kan ærlig talt ofte være kendetegnet ved de letdrikkelige terrassevine, hvor man ikke behøver tænke ALT for meget over, hvad man drikker.
Lad os straks slå det fast - det er bestemt ikke er tilfældet her!
Vinen laves fra de terrasseopdelte vinmarker på Beausset-Vieux-bakken, der ligger med udsigt til Val d'Aren-dalen i det varme Bandol, hvor man sætter stor pris på den kølige Mistral-vind kombineret med de kalkstensrige marker, som hjælper til, at friskheden i vinen bevares.
Markerne tæller ca. 25 ha med en stor andel gamle vinstokke, der står plantet på stejle terrasser, som alle dyrkes efter økologiske principper.
Al høst er foretaget ved håndkraft med en efterfølgende kortvarig maceration for udtræk af farve, før vinen nænsomt presses og gærer under temperaturkontrollerede forhold på stål.
Slutteligt lagres vinen nogle måneder på ståltanke, inden den frigives til salg.
Château Val d'Arencs Bandol Rosé åbner med intense og indsmigrende aromaer af modne hindbær, røde jordbær, krydderurter og sprød mineralitet.
I munden føles den fyldig og dyb med renhed i frugten og en diskret forfriskende tanninkant.
En seriøs og særdeles madvenlig rosé, der på én og samme tid er både elegant, fyldig og utrolig harmonisk.
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
| Land | Frankrig |
| Område | Provence |
| Producent | Chateau Val D'Arenc |
| Årgang | 2023 |
| Varenr | 1571336 |
| Drue | Mourvèdre, Grenache, Cinsault |
| Alkohol | 13,5% |
| Flaskestørrelse | 0,7500 |

