La Champine Syrah
Gerins Champine Syrah må høre til et af de bedre rødvinskøb i det nordlige Rhône. En afbalanceret, delikat og saftig Syrah, som er høstet tæt ved de eksklusive skrænter ved Cote Rôtie og som bare altid præsterer på tårnhøjt niveau.
Både hos vores kunder - men i den grad også hos de danske vinanmeldere, som har storrost de seneste mange årgange:
93 POINT | Flaskehalsen (2022)
'Let og saftig Rhône-charmeur'
91 POINT | Vinexpressen (2022)
'Mesterlig vin. Smager bare ufattelig godt'
★★★★★★ | Vinhjernen (2021)
'Saftig og elegant. Blid syre. Køb rigeligt'
★★★★★ | Houlbergs Vinblog (2020)
'Det smager hammergodt og til prisen et sandt fund'
★★★★★ | SmagPåVin (2019)
'Et formidabelt køb'
UGENS VINHIT | Vinexpressen (2018)
'Et lille mesterstykke til en formidabel pris'
★★★★★ | Gastro (2021)
★★★★★ | Gastro (2017)
Vinen er et mønstereksempel på, at der sagtens kan laves elegante vine i det nordlige Rhône. Og denne årgang 2023 er vel den bedste udgave af vinen til dato.
Vinen kommer fra ca. 20 år gamle vinstokke på en granitholdig jordbund ved byen Ampuis. Al høst og den efterfølgende selektering foregår med håndkraft, hvorefter vinen er igennem en temperaturstyret, kølig maceration på stål. Slutteligt lagres vinen 12 måneder på en kombination af en mindre andel brugte barrique og stål.
Ligesom det er tilfældet med Gerins andre vine, ønsker man her at udtrykke det unikke terroir, som det nordlige Rhône kan byde på. Der er dermed ikke tale om en overgjort, varmblodet Syrah-vin, som har vanskeligt ved at komme ud af glasset. Derimod en let og elegant udgave af slagsen.
Vinen fremstår mørk-rød i farven med intense og nuancerede aromaer af kirsebær, hindbær, blåbær, oliven, lakrids, ymer og skifer.
I munden viser den middelkoncentreret frugt, som ruller blødt og elegant over tungen, før finalen med solid længde og velsmurte tanniner afslutter denne klassiske Nord-Rhône med bravur.
Kølig Nord-Rhône-Syrah, der vel at mærke er til at betale.
Lyt med, når René Langdahl og Jonas Landin smager årgang 2019 af vinen i Vin for begynderes afsnit om det nordlige Rhône her:
Bestil vinen og få leveret til din dør
470,-
Fakta
| Land | Frankrig |
| Område | Rhône |
| Producent | Jean Michel Gerin |
| Årgang | 2023 |
| Varenr | 1582636 |
| Drue | Syrah |
| Alkohol | 13,0% |
| Flaskestørrelse | 0,7500 |

