Langhe Nebbiolo

Langhe Nebbiolo

Sottimanos Langhe Nebbiolo kunne sagtens have båret Barbaresco-navnet på etiketten.

Bare se, hvad de danske vinanmeldere, der smagte den forrige årgang, i begejstring skrev:

93 POINT  | René Langdahl (2021)
'En lille barbaresco, nej faktisk en barbaresco'

92 POINT | Vinexpressen (2021)
'Et tigerbrøl af en langhe nebbiolo ... Sådan skal det bare gøres'

93 POINT | Houlbergs Vinblog (2021)
'Hvor smager den godt'

★★★★★ | Vinministeriet (2021)
'Fremragende Langhe Nebbiolo - kunne nemt blive forvekslet med en Barbaresco eller Barolo'

Og den nyeste årgang 2022 er uden tvivl af samme kaliber.

Andrea Sottimanos kompromisløse kvalitetskrav gør dog, at druerne fra de yngste vinstokke fra den højtbeliggende, kalkstensrige Basarin-mark ”deklassificeres” til denne fremragende Langhe Nebbiolo.

Den 4 ha. store Basarin-mark ligger på grænsen mellem Neive og Treiso. Årligt laves der ca. 30.000 flasker fra de ca. 15 år gamle vinstokke. 

Som det er tilfældet med alle Sottimanos vine, dyrkes de efter nærmest hysteriske, økologiske principper med størst mulig respekt for naturen. Sottimano er ikke certificeret økologisk, men gør det som så mange andre "med hjertet" - og ikke for den omtale og det papirarbejde, det medfører. Derfor ingen sprøjtemidler - men hårdt arbejde i marken og kun tilsætning af et minimum af svovl, som i øvrigt kun sker i forbindelse med tapningen på flaske.

Vinificeringen sker med naturlig gæring og lang tids maceration, hvor mosten er i kontakt med drueskallerne igennem hele processen. Efterfølgende lagres vinen på fransk eg fra den legendariske fadproducent, Francois-Frères i Bourgogne, hvor af 10% er af ny afstamning.

Inspirationen til denne fremragende Langhe Nebbiolo kommer fra Andrea Sottimanos fortid i Bourgogne.

Han kalder den selv en slags "Barbaresco Village" ... fra Neive.

En rødfrugtet Langhe Nebbiolo, der strutter af friskhed og forekommer med både charme og ynde.

Vinen har en rød, transparent kulør og folder sig højaromatisk og forførende ud i aromaerne, hvor den viser røde kirsebær, tranebær, medicinskab og underliggende mineralitet.

I smagen smyger den sig blødt over tungen, hvorefter den læskende syre og klassiske Nebbiolo-tannin på flot vis afslutter en uhyggelig charmerende Langhe Nebbiolo, som man alt for nemt kommer til at drikke alt for hurtigt. 


Bestil vinen og få leveret til din dør

120,-

480,-

Fakta

Land Italien
Område Piemonte
Producent Azienda Agricola Sottimano
Årgang 2022
Varenr 2362636
Drue Nebbiolo
Alkohol 14,5%
Flaskestørrelse 0,7500