Paco & Lola No. 12 Albariño
Paco & Lola Nº12 er en uhyre tiltalende og skræmmende letdrikkelig Albariño, som flertallet vil tiljuble. Ikke mindst til prisen!
Druerne kommer fra sand- og (sure) granitholdige marker i underregionen Val do Salnés i Rias Baixas.
Vinificeringen foregår à la måden, man også laver Kabinett i Tyskland, hvor mosten (i dette tilfælde sågar free run juice) er gæret 12 dage under kølige, temperaturkontrollerede forhold på stål. Inden alt sukkeret er omdannet til alkohol, er gæringen i midlertidigt blevet stoppet på manuel vis vha. af nedkøling, hvilket der efterlader en anelse restsukker i vinen.
Dette er derfor ikke en typisk, knas-tør og intellektuel Albariño. Men en vin, der med sine 13 g restsukker har et let sødligt touch.
Paco & Lola Nº12 er en prisbasker af en afbalanceret og forfriskende hvidvin, som man bare bliver glad af.
Vinens lysgule farve efterfølges af indsmigrende aromaer af citrus, gule æbler, honningmelon og hvid fersken.
Smagen følger flot op, hvor den let sødmefyldte, charmerende frugt balanceres af en så sprællende syre, at vinen egentlig ikke forekommer decideret sød.
En letløbende og atypisk Albariño, som rammer imponerende bredt - og som gør sig anvendelig som både aperitif, alene på terrassen eller til skaldyr og asiatiske retter.
Bestil vinen og få leveret til din dør
315,-
Fakta
Land | Spanien |
Område | Galicien |
Producent | Paco & Lola |
Årgang | 2021 |
Varenr | 3137436 |
Drue | Albariño |
Alkohol | 11,5% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |