Malvasía Volcánica
Små 12.000 flasker er der her i årgangen produceret af denne florale og pivfriske Malvasía Volcánica fra Bodegas Tamerán. En fokuseret og stenet hvidvin, som er skabt af Jonatan Garcia og den tidligere fodboldstjerne, David Silva.
Efter at den særdeles vininteressede David havde smagt vine fra Jonatan Garcia (Suertes del Marques) fra nabo-øen Tenerife, tog fodboldspilleren kontakt til Jonatan, hvorefter der i den kommende periode opstod et venskab mellem de to. På baggrund af dette opkøbte David vinmarker på Gran Canaria og lod Jonatan Garcia stå for at producere vinene. Bodegas Tamerán var skabt.
Ifølge Jonatan Garcia er den ellers så ydmyge David Silva en perfektionist, der hele tiden forsøger at dygtiggøre sig:
"He is obsessive. When he does something, he wants to be the best. If he wants to be a footballer, he wants to win, to always improve. With the winery it is the same."
Første årgang 2020 blev produceret i lejede bygninger, mens vinene herefter er produceret i et nybygget vineri. Vinene produceres efter samme filosofi som hos Jonatans andre vinerier (Suertes del Marques og Ocampo). Man benytter sig af økologiske principper (uden ceritificering) og bruger minimal intervention for at skabe så terroirtro vine som muligt.
I domænets korte levetid er Tamerán blevet Gran Canarias mest eftertragtede vinhus.
"Bodegas Tamerán wines are already immensely impressive..."
- Decanter (om debutårgangen, 2020)
Malvasía Volcánica-druen er en naturlig krydsning mellem Marmajuelo og Malvasía Aromática. Vinstokkene står plantet i mere end 600 meters højde på vulkanske jorde.
Al høst og den efterfølgende selektering er foretaget med håndkraft, hvorefter vinen spontangærer på store foudre, før vinen slutteligt lagrer 9 måneder på 2500 liters brugte fade.
Tameráns Malvasía Volcánica er en skarp, fokuseret og lavalkoholisk hvidvin, som bare præsterer fra start til slut.
Vinen oser fra glasset med florale elementer i kombination med citrus, lime, melon, krudt og flint.
Munden følger på smukkeste vis op, hvor delikat frugt, spræl-levende syre og en lang, saltet og mineralsk finale fuldender denne atypiske og skarpt-balancerede vinoplevelse.
Bestil vinen og få leveret til din dør
625,-
Fakta
Land | Spanien |
Område | Gran Canaria |
Producent | Bodegas Tamerán |
Årgang | 2022 |
Varenr | 3178836 |
Drue | Malvasía Volcánica |
Alkohol | 12,5% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |