Aciano

Aciano

Fra en lille, højtbeliggende, sandholdig parcel på sølle 3 ha i det sydlige Toro med ca. 100 år gamle, upodede Tinta de Toro-stokke (Tempranillo) kommer denne helt særlige rødvin, som er bemærkelsesværdig anderledes end det, man ellers forventer af en Tempranillo fra Toro.

Aciano udviser nemlig en uhyre finesserig og mineralsk stil, hvilket generelt er helt uhørt i Toro, hvilket anmelderne da også har bemærket:

95 POINT | Houlberg (Om årg. 2020)
'Hvor er dette bare en fremragende vin'

94 POINT | The Wine Advocate (Om årg. 2019)
'Delicious and super elegant Toro!'

93 POINT | René Langdahl (Om årg. 2019)
'Provokerende, avantgarde og alligevel mystisk burgundisk... Tør du vove dig ud i eventyr med den her?'

Marken har også en særlig status, da det var den første, som Alvar de Dios arvede fra sin bedstefar og dermed startede sit eget vineventyr med. Deraf kommer også navnet, Aciano, hvilket var bedstefaderens kælenavn.

Alvar de Dios har efterhånden fået stjernestatus for at frembringe sine yndefulde vine, der forekommer totalt atypiske for området.

For fans af de sorte powervine er Alvar de Dios en slags enfant terrible.

For tilhængere af de mere elegante vine og for områdets vin-forandring nærmer han sig heltestatus. Som kældermester hos Bodegas Marañones i Sierra do Gredos og ven af områdets andre ”rebeller” Fernando Garcia (Marañones ) og Dani Landi (Comando G) har de tre dog nærmest formet en trekløver for forandringen af vine i Arribes, Sierra do Gredos og Toro.

Markerne dyrkes efter økologiske principper med fokus på det hårde arbejde i marken. Al høst foretages ved håndkraft, hvorefter vinen gennemgår gæringen spontant og med en stor andel hele klaser på neutrale fade. Aciano har gennemgået en hele 75 dages lang og blid maceration, før vinen slutteligt lagrer 12 måneder på store neutrale egestræsfade og efterfølgende 6 måneder på cement, før vinen tappes.

Aciano er en uhyre finesserig og atypisk Toro-vin, der med sin rene og fokuserede stil bare forfører ... og overrasker.

Intense, nuancerede og stenede aromaer af kirsebær, jordbær, krydderurter, balsamico, mint og flint vælter op af glasset.

I smagen folder den sig ud med lag på lag af magtfuldt og samtidig ”svævende”, ren frugt.

Slutteligt fuldender finalen med både fokus, balance og uhørt længde denne bragende smukke rødvin.


Bestil vinen og få leveret til din dør

130,-

520,-

Fakta

Land Spanien
Område Toro
Producent Alvar de Dios
Årgang 2021
Varenr 3187736
Drue Tempranillo
Alkohol 14,0%
Flaskestørrelse 0,7500