Riesling Trocken, Kiedrich Gräfenberg GG
Gräfenberg er den ypperste tørre vin, som Robert Weil kan præstere. En mesterlig, tør GG, som hører til blandt Rheingaus allerstørste tørre udgaver.
Vinen er frambragt fra Gräfenberg-marken. En unik, sydvestvendt, stenrig skråning med en stigning på op mod 60%, der med sit store indhold af skifer og grus er særdeles veldrænende og som skaber imponerende vine, som både rummer koncentration, fokus og udtalt mineralitet.
Al høst og selektering sker selvfølgelig ved håndkraft, hvorefter gæringen starter naturligt. Efterfølgende vinificeres vinen i store, gamle egetræsfade.
Kiedrich Gräfenberg 2019 er en monumental tysk Riesling, som må betegnes som en af årgangens allerstørste tørre Riesling-vine.
Vinen åbner med klare, elegante og stenede aromaer af citrus, lime, mirabelle, hvide blomster og knuste sten, mens den i smagen med både fylde og fokus virkelig demonstrerer sit sande jeg. For selvom vinen viser imponerende koncentration, står den med sin skærende syre alligevel slankt. Eftersmagen varer ved i evigheder og afslutter med en saltet, mineralsk præcision denne mesterlige Riesling.
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
Land | Tyskland |
Område | Rheingau |
Producent | Weingut Robert Weil |
Årgang | 2019 |
Varenr | 4245736 |
Drue | Riesling |
Alkohol | 13,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |