Vom Schiefer, Pinot Noir
Fra de skiferbelagte jorde omkring Winningen i Mosel kommer denne silkebløde og delikate Pinot Noir fra Daniel Fries.
Daniel Fries laver vine på sin egen kompromisløse og terroirtro måde med fokus på det benhårde arbejde i marken (her EKSTRA hårdt), respekt for naturen og en særdeles traditionel tilgang til vinificeringen, hvor vinene fx spontangæres og for størstedelens vedkommende lagres på stål eller neutrale træfade. Inspirationen kommer fra både Bourgogne, Oregon og Baden, hvor Daniel på trods af sin stadig beskedne fødselsdato allerede har høstet erfaring.
Daniel er endnu et eksempel på en ung generation, som overtager forældrenes vingård for derefter at sætte et betydeligt aftryk på vinens kvalitet.
Dette blev også bemærket, da det respekterede tyske vinmagasin Vinum tildelte Daniel Fries titlen som årets højdespringer (Aufsteiger des jahres) i 2021 blandt mere end 1.000 andre vinbønder. 2021 var desuden første årgang, hvor Daniel havde ansvaret for gården, hvilket ikke just gør anmærkningen mindre bemærkelsesværdig.
Vom Schiefer Pinot Noir er en letløbende Pinot, som brillerer med en uhyre renhed i frugten.
Vinen står med en klar, transparent rød farve og viser indsmigrende, elegante aromaer af jordbær, røde kirsebær, lakrids, liljer og underliggende mineralitet.
I munden smyger frugten sig på feminin og silkeblød vis over tungen, mens syren skaber friskhed og får mundvandet til at pible, før den saftige og mineralske finale afslutter denne afbalancerede og stærkt vanedannende Pinot Noir med bravur.
Bestil vinen og få leveret til din dør
449,-
Fakta
Land | Tyskland |
Område | Mosel |
Producent | Weingut Fries |
Årgang | 2022 |
Varenr | 4264436 |
Drue | Pinot Noir |
Alkohol | 12,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |