Riesling Heiligenstein
Bründlmayer ejer 12 hektar af den ikoniske Zöbinger Heiligenstein, hvoraf størstedelen er beplanet med Riesling.
Marken er den ældste i Bründlmayers besiddelser, og jordbunden består af 270 millioner år gamle ørkensandsten med vulkanske aflejringer, hvilket giver ideelle og helt unikke forudsætninger for dyrkning af fremragende vine.
De første vinstokke blev plantet på anlagte terrasser helt tilbage omkring år 1920 og benyttes i Heiligenstein, Alte Reben. Denne høstes fra markens yngre vinstokke, som typisk høstes et par uger inden - med et udbytte på ca. 3500 liter pr. hektar.
Al høst og den efterfølgende nænsomme sortering foregår ved håndkraft inden fermenteringen, der foregår på stål under temperaturstyrede forhold. Efter endt fermentering overføres vinen til store 2500 liters fade, hvor den lagrer på kvaset.
Heiligenstein 2020 er en skarpt-fokuseret østrigsk Riesling med et særdeles godt lagringspotentiale.
Vinens strågule farve efterfølges af elegante, højaromatiske aromaer af hvide ferskner, gule æbler, mandarin, hvide blomster, mandler og mineralske undertoner.
I smagen smyger frugten sig rent og givende over tungen, inden syrefriskheden får mundvandet til at pible - i udtalt grad, vel at mærke.
Eftersmagen er særdeles lang og afslutter på skarpt og fokuseret vis denne store Riesling-oplevelse.
Bestil vinen og få leveret til din dør
489,-
Fakta
Land | Østrig |
Område | Kamptal |
Producent | Weingut Bründlmayer |
Årgang | 2020 |
Varenr | 4418236 |
Drue | Riesling |
Alkohol | 12,5% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |