Grüner Veltliner, Käferberg, Erste Lage

Grüner Veltliner, Käferberg, Erste Lage

Käferberg er en særlig og ikke mindst særdeles vanskelig vinmark for Bründlmayer. 

Vanskelig på den måde, at marken har den såkaldte "hour soil", hvorfor det kun er i korte tidsrum, at man har mulighed for kultivering i vinmarken. Käferbergs jordbund er nemlig så varierende, at den ofte enten er for våd eller for tør.

Beliggende med en syd- og sydøstvendt eksponering i 310-340 meters højde på en jordbund med indhold af silikat, "Gneiss", marl og millioner år gamle havfosiller giver de gamle Grüner Veltliner-vinstokke her en vin, som både har power, dybde og mineralsk elegance.  

Druerne gærer i 2-3 år gamle østrigske fade på 300 liter og lagrer derefter i store 2500 liter fade af ældre dato.

Käferberg er en dyb og elegant Grüner Veltliner, som her i årgang 2020 præsterer på tårnhøjt niveau.

Vinen viser krystalklare, givende aromaer af citrus, hvide blomster, nødder, smør, sten og krydrede undertoner, mens den i munden viser både frugtkoncentration og skarpt fokuseret, mundvandsdrivende syre.

Eftersmagen er imponerende lang og afslutter med sin flintende mineralitet denne sprøde, skarpt balancerede og langtlevende østrigske hvidvin. 

Østrigsk Grüner Veltliner fra øverste hylde!


Bestil vinen og få leveret til din dør

688,-

Fakta

Land Østrig
Område Kamptal
Producent Weingut Bründlmayer
Årgang 2020
Varenr 4418936
Drue Grüner Veltliner
Alkohol 13,5%
Flaskestørrelse 0,7500