Grüner Veltliner, Ried Lamm

Grüner Veltliner, Ried Lamm

Fra den varmere, sydøstlige del af Heiligenstein-bjerget i 215-285 meter højde laves denne imponerende Grüner Veltliner, som kvalitetsmæssigt nærmest kan sammenlignes med en stor hvid Bourgogne. Det er en kæmpe vin, som her i denne fremragende årgang viser tårnhøj kvalitet.

Lamm-marken er kendetegnet ved sin sydvendte eksponering og kalkrige, lerede jordbund, som frembringer en mere koncentreret form for Grüner Veltliner.

Al høst foregår selvfølgelig med håndkraft, hvorefter druerne nænsomt er bragt til vineriet i små kasser. Herefter fulgte en nænsom sortering og let presning af druerne. Vinificeringen sker i 2-3 år gamle 300 liters østrigske egetræsfade samt en lille del på akacie-fade. Efterfølgende lagres vinen sammen med 5-10% af kvaset (lees) på 2.500 liters gamle egetræsfade, før den tappes på flaske i august året efter.  

Lamm er her i 2020 (som altid) en af Bründlmayers mest koncentrerede hvidvine.

Markens tidlige modning betyder typisk altid, at vinen betegnes som "essensen af en monumental Grüner Veltliner". Kunsten er at få den voldsomme frugt tæmmet, hvilket her i 2020 er blevet mestret til UG.

Vinen fremstår klar, gullig i glasset med uhyre intense, rene og nuancerede aromaer af fersken, citrus, hvide blomster, melon, ristede nødder, ingefær og våde sten.

Dybt og koncentreret folder den sig maskulint ud i smagen, hvor den fedmefyldte frugt holdes i skak af en legende, mundvandsfremkalende syre og en imponerede lang og mineralsk stenet finale. 

En bragende flot udgave af Lamm, som man sent glemmer.


Bestil vinen og få leveret til din dør

749,-

Fakta

Land Østrig
Område Kamptal
Producent Weingut Bründlmayer
Årgang 2020
Varenr 4419036
Drue Grüner Veltliner
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500