Riesling Heiligenstein Erste Lage
Bründlmayer ejer 12 hektar af den ikoniske Zöbinger Heiligenstein, hvoraf størstedelen er beplanet med Riesling. Her i årgang 2022 har Bründlmayer valgt ikke at producere deres ikoniske Heiligenstein "Lyra," hvorfor druematerialet nu er at finde i denne!
Marken er den ældste i Bründlmayers besiddelser, og jordbunden består af 270 millioner år gamle ørkensandsten med vulkanske aflejringer, hvilket giver ideelle og helt unikke forudsætninger for dyrkning af fremragende vine.
De første vinstokke blev plantet på anlagte terrasser helt tilbage omkring år 1920 og benyttes i Heiligenstein, Alte Reben. Denne høstes fra markens yngre vinstokke, som typisk høstes et par uger inden - med et udbytte på ca. 3500 liter pr. hektar.
Al høst og den efterfølgende nænsomme sortering foregår ved håndkraft inden fermenteringen, der foregår på stål under temperaturstyrede forhold. Efter endt fermentering overføres vinen til store 2500 liters fade, hvor den lagrer på kvaset.
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
Land | Østrig |
Område | Kamptal |
Producent | Weingut Bründlmayer |
Årgang | 2022 |
Varenr | 4421636 |
Drue | Riesling |
Alkohol | 13,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |