Andersen Winery, Nobel

Andersen Winery, Nobel

Nobel er Andersen Winerys svar på en hvidvin lavet på æbler. Der er derfor ikke tale om en mousserende vin, men derimod en elegant, afrundet og fyldig hvidvin frembragt fra Belle de Boskoop-æbler.

Andersen præsenterede os faktisk for vinen på en restaurant for nogle år tilbage, da vinen endnu ikke var "officielt" lanceret. Her var de så frække at servere den blindt under en middag med en række andre internationale vinproducenter, hvor vinen virkelig var en positiv overraskelse. 

Vinen bliver nu serveret på restauranter i Tokyo, Hong Kong, Zürich, men også i Paris, Berlin, København, Stockholm og Oslo, hvor den storhitter, fordi den overrasker selv de dygtigste sommelierer.

Nobel er en stille vin produceret på et blend af tidligt høstede og sent høstede danske Belle de Boskoop æbler.  Æblemosten er først kryokoncentreret og derefter gæret på en blanding af vores egne helt nye fade og let brugte fade. Fadene er fra topproducenterne i Beaune og Ladoix ”Chassin” og ”Cadus”. Man har udført ”bättonage” en gang om ugen i flere måneder for at bibeholde friskhed og indarbejde struktur i vinen. Vinene lagrer minimum 12 måneder på fad inden de blendes til den færdige Nobel.

Nobel viser osende, charme-aromaer af modne æbler (selvfølgelig), men også tropiske frugter som melon og fersken. Derudover smør, nødder, brioche og et diskret fadpræg. 

I munden viser den solid koncentration med dejlig syrerygrad og en afbalanceret, lang finale. 

Et perfekt hit til at nyde helt alene eller til fiskeretter, lyst kød, asparges, surdejsbrød med beurre blanc, sauce hollandaise og/eller brunet smør.


Bestil vinen og få leveret til din dør

125,-

489,-

Fakta

Land Danmark
Område Mols
Producent Andersen Winery
Varenr 4806736
Drue Belle de Boskoop-æbler
Alkohol 12,0%
Flaskestørrelse 0,7500