Gabriëlskloof, Landscape Series, Elodie Chenin Blanc

Gabriëlskloof, Landscape Series, Elodie Chenin Blanc

Uhyre beskedne mængder produceres der af denne bragende smukke Chenin Blanc frembragt fra 40-50 år gamle, økologisk dyrkede (dog ikke certificeret) og lavtydende bush vines i Swartland og Durbanville. Nærmere betegnet Nuwedam- Nuweland- og Uitvlug Vineyard i Swartland og Contermanskloof Vineyard i Durbanville.

Dette er vinen, der i sidste årgang 2023 blev ”Wine Of The Year” i Tim Atkins rapport om sydafrikansk vin. Årgang 2022 fik desuden 5 stjerner i Gastro og 96 point i WineMag.

Ja. År efter år høster vinen bare flotte anmeldelser af den simple årsag, at den er ekstremt velorkestreret og balanceret med stor intensitet og typicitet. 

Den så ærkeklassiske og undervurderede druesort præsterer her på så tårnhøjt niveau, at vinen må betegnes som en af Sydafrikas absolutte Chenin Blanc-stjerner.

Vinene fra Gabriëlskloof er generelt ensbetydende med elegance og balance. Det er friske og fokuserede vine, som hverken er overgjort af fad eller højoktans-alkohol. En stil, som allerede to år efter ”Landscape-seriens” fødsel blev belønnet med titlen som ”Årets rødvinsfund” for deres Cabernet Franc af ingen ringere end den anerkendte Master of Wine-anmelder Tim Atkins - og de senere år har også Decanter tildelt serien topratings.  

Al høst og den nænsomme selektering er selvfølgelig foregået ved håndkraft, hvorefter vinen nænsomt er helklase-presset. Efter nogle timers skindkontakt er mosten flyttet til gamle 400-500 liters egetræsfade, hvor den spontangæres og sidenhen lagres indtil tapning. 

Elodie 2024 er endnu en mesterlig fortolkning af sydafrikansk Chenin Blanc. En vin der balancerer generøsitet med en næsten burgundisk finesse.

Op af glasset strømmer der en duft af saftige æbler, modne stenfrugter og citrus, som bliver fint vævet sammen med noter af ristede nødder, nybagt brød, salt mineralitet og et strejf af knuste sten.

I munden folder vinen sig ud med både cremet fylde og ren syre. Den bløde tekstur møder ren og intens frugt, en let bitter nuance og en sprælsk syre, der giver en forfriskende præcision.

Eftersmagen er både lang og krystalklar - med en sprødhed, der gør Elodie 2024 til en vin, som vil begejstre både Chenin-elskere og Bourgogne-entusiaster.


Bestil vinen og få leveret til din dør

565,-

Fakta

Land Sydafrika
Område Walker Bay
Producent Gabriëlskloof
Årgang 2024
Varenr 5672936
Drue Chenin Blanc
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500