Giant Steps, Apple Jack Vineyard Chardonnay

Giant Steps, Apple Jack Vineyard Chardonnay

Applejack Vineyard er en mesterlig enkeltmarks-Chardonnay, frembragt fra den højtbeliggende og kølige del af Yarra Valley, hvor skråninger ligger med en nordøstlig eksponering og med en jordbund bestående af grå ler på en base af vulkansk sten (basalt). Et perfekt sted til at producere fokuserede og elegante Chardonnay-vine.  

Som det er tilfældet med alle Giant Stepss vine, vinificeres Applejack også efter ret traditionelle metoder, hvor markerne er dyrket efter økologiske principper, og hvor høsten og den nænsomme selektering foregår ved håndkraft.

Kun en minimal del af druerne afstilkes - og man benytter sig af naturlig gæring og lagring på franske fade i små 8 måneder, hvoraf kun en mindre andel er af ny afstamning.

Dette mønstereksempel af en ”australsk/burgundisk” Chardonnay er en monumental hvidvin, som viser imponerende charme og alligevel så splintrende sprød og nærmest svævende i udtrykket, at vinen fremstår med både dybde, finesse og balance.

Vinen stråler i glasset med højintense aromaer af æble, hvid fersken, nødder, hvide blomster, våde sten og et diskret fadpræg, mens den i smagen viser overdådig og kølig frugtintensitet, der er bibeholdt i en så ren og stålsat stil, at dens fokus forekommer millimeterpræcis med en imponerende kompleksitet til følge.

En nærmest magisk australsk Chardonnay, som må kandidere til en af landets største af sin art!


Bestil vinen og få leveret til din dør

680,-

Fakta

Land Australien
Område Yarra Valley
Producent Giant Steps
Årgang 2021
Varenr 6033336
Drue Chardonnay
Alkohol 12,5%
Flaskestørrelse 0,7500