Kelley Fox Willamette Valley Chardonnay

Kelley Fox Willamette Valley Chardonnay

Cirka 600 kasser er der produceret af Willamette Chardonnay, der på rekordtid er blevet en stor succes for Kelley Fox, og hvis etikette er tegnet af Kelleys yngste datter, Violet.

Vinen kommer fra yngre Chardonnay-stokke plantet på Freedom Hill Vineyard, hvor hun også producerer sin sprøde Freedom Hill, Pinot Blanc fra.

Marken ligger med en sydøstlig eksponering i ca 100-200 meters højde i det, man betegner som "fødderne" af Oregon Coast Range.

Kelley Fox har en særdeles ydmyg tilgang til vindyrkningen. Med hendes ekstremt biodynamiske tilgang vil nogle ganske givet kalde hende gal - andre genial. Hendes mål er at fremhæve stedet og årgangen, vinene er kommet fra - og dermed ikke hvem de er frembragt af. 

Filosofien taler generelt for tidlig høst (denne høstet 6/9) og en "frisk" og letløbende vinstil, plukning af druer og flaskning i forhold til den biodynamiske kalender, spontan- og ofte helklasegæring samt lagring på neutrale fade. Denne Willamette Valley Chardonnay har både gæret og gennemført malo samt lagring på stål og flasket april 2024.

Willamette Valley Chardonnay er en ren og piv-frisk Chardonnay, som bare giver god "Kelley Fox-value."

Vinen står med en strågul farve og middelintense, stenede aromaer af citrus, hvide blomster, pære, hvid melon, krydderier og våde sten.

Smagen følger med sin rene og elegante frugt smukt op, mens den læskende syre og sprøde, mineralske finale mestrer balancen, skaber friskhed - og ikke mindst - giver lyst til endnu en tår.

Slurp!


Bestil vinen og få leveret til din dør

145,-

579,-

Fakta

Land USA
Område Oregon
Producent Kelley Fox Wines
Årgang 2023
Varenr 6453636
Drue Chardonnay
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500