Champagne Carte d'Or Empreinte Brut

Champagne Carte d'Or Empreinte Brut

Denne flotte Champagne fra Doyard-Mahé på 100% Chardonnay (Blanc de Blanc) er fyldt med alt det, der kendetegner en god Blanc de Blanc. Selvom det er familiens "basis-Champagne", så er der generelt ikke meget "basis" over den!

Champagne Carte d'Or Empreinte Brut kommer fra særdeles kalkholdige jorde ved Vertus, hvor der desuden findes kridt og fossile aflejringer, som stammer helt tilbage fra dengang, hvor Champagne-regionen var havbund. Og det kan smages i vinen.

En fantastisk flot og særdeles charmerende champagne med lys gylden farve, fine, vedvarende bobler og en cremet mousse.

Duften er diskret og elegant med noter af citronskal, mandler og lette nøddearomaer. I munden fremstår den frisk og rensende med en herlig, rank mineralitet og god koncentration. Smagen afrundes smukt af nuancer af hvide blomster og hvide stenfrugter og munder ud i en lang og behagelig eftersmag.

Med sine 9 gram dosage får champagnen en fin afrunding, som gør den vellidt af mange – også blandt dem, der normalt oplever Blanc de Blancs på 100 % Chardonnay som for tørre eller for markante i syren.

Nyd den som aperitif eller til skaldyr, fiskeretter og sushi.


Bestil vinen og få leveret til din dør

165,-

655,-

Fakta

Land Frankrig
Område Champagne
Producent Champagne Doyard-Mahé
Varenr 1177636
Drue Chardonnay
Alkohol 12,5%
Flaskestørrelse 0,7500