Champagne Millésime Brut
Fra en kalkrig jordbund indeholdende havfosiller fra gammel tid kommer denne skarpe og fokuserede Blanc de Blanc-Champagne (100% Chardonnay). Millesime 2012 Brut er en årgangschampagne fra Premier Cru marker i Cote des Blancs i Vertus, som er flasket i 2013 og lagret hele 4 år inden degorgering.
Millesime 2012 Brut fra Doyard-Mahé er en knivskarp Champagne med 8 gr restsukker, som på flotteste vis demonstrerer, hvordan en Blanc-de-Blanc skal skæres! Den lyse, strågule farve efterfølges af en fin, mineralsk og nærmest klinisk ren næse med citrus, kridt, hvide blomster og saltede mandler. I smagen går den indbydende og rene stil igen med en fin og livlig mousse, elegant og blød fremtoning samt en fokuseret syre i den lange eftersmag. Her i årgang 2012 giver de 8 gr. restsukker en lidt blødere og imødekommende stil ift. årgang 2011. Alt i alt en dyb, ren og afbalanceret Champagne, der med sin fokuserede syre er uhyggelig madvenlig, men som også sagtens kan bruges som en luksus-apiritif.
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
Land | Frankrig |
Område | Champagne |
Producent | Champagne Doyard-Mahé |
Årgang | 2012 |
Varenr | 1214936 |
Drue | Chardonnay |
Alkohol | 12,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |