Champagne Rosé

Champagne Rosé

Hostommes Champagne Rosé er en delikat og feminin Champagne, som brillerer med elegance og finesse.

I mere end 100 år har familien Hostomme lavet Champagne primært fra de berømte, "hvide", kalkede bakker i Côte de Blancs i Champagne. I dag tæller domænet ca. 22 ha, hvor af en stor andel er fremragende terroirs med Grand Cru-status. Nærmere bestemt i Chouilly sydøst for Epernay. Her har Laurent Hostomme siden 1993 været ansvarlig for driften af domænet, der siden 2016 desuden har kunnet bryste sig af en HVE-certificering (High Enviromental Value). Certificeringen var et helt naturligt tiltag, da man hos Hostomme altid har praktiseret af frembringe Champagne så bæredygtigt som overhovedet muligt.

Druerne til denne kommer dog ikke fra Côte de Blancs, men derimod fra Vallée de Marne.

Efter en dobbeltselektering af druerne - først under høsten og sidenhen ved ankomsten til vineriet - forløber vinificeringen med en kølig udblødning af skallerne i 48-72 timer (Saignée-metoden) og en temperaturkontrolleret gæring på stål. Herefter gennemgår vinen 24 måneders lagring på flasken, hvorefter den degorgeres med 6 gram/l sukker, før den slutteligt hviler 3 måneder yderligere inden frigivelsen

Vinens klare, lyserøde kulør efterfølges af rene, klare aromaer af udtalt jordbær, hindbær, røde æbler, fersken og brioche.

I smagen ruller den blødt og svævende elegant over tungen, hvor den cremede mousse, saftige syre og delikate finale skaber en særdeles afbalanceret og sprød rosé-Champagne, som stråler af charme.


Bestil vinen og få leveret til din dør

715,-

Fakta

Land Frankrig
Område Champagne
Producent Champagne M. Hostomme
Varenr 1404336
Drue Pinot Noir, Pinot Meunier
Alkohol 12,0%
Flaskestørrelse 0,7500