Vacqueyras

Vacqueyras

Fra op til 50 år gamle vinstokke på de nordvest-vendte marker 'La Ponche’ og ‘Bel Air’ laver Faravel denne ærkeklassiske Vacqueyras.

Disse højtbeliggende markers jordbund består af de store røde 'Galets Roulés' samt ler og minder derfor i høj grad om området i Châteauneuf-du-Pape.

På grund af markernes høje og nordvest-vendte beliggenhed modnes druerne her noget langsommere end de lavere beliggende marker, hvorfor der derfor også typisk høstes noget senere.

I kælderen dyrker Faravel de traditionelle metoder med manuel høst, nænsom selektering af druerne, en længerevarende gæring på cement og en efterfølgende lagring på en blanding af cement og brugte demi-muds. 

Bouïssieres Vacqueyras er her i årgang 2019 en koncentreret og rank Vacqueyras med et langt liv foran sig.

Vinen fremstår mørkrød i farven med en intens duft af ribs, brombær, sorte oliven, lakrids og garrigues. I munden viser den sig kraftfuldt med velproportioneret frugt, en flot syrerygrad, strukturerede tanniner og en lang, lang eftersmag. 

En ærketraditionel og terroirtro Vacqueyras fra den store årgang 2019, som på sigt vil vise sig som en af årgangens absolut bedste.


Bestil vinen og få leveret til din dør

115,-

465,-

Fakta

Land Frankrig
Område Rhône
Producent Domaine la Bouïssiere
Årgang 2019
Varenr 1420536
Drue Grenache, Syrah, Mourvèdre
Alkohol 15,0%
Flaskestørrelse 0,7500