Santenay 1er Cru Rouge Clos Rousseau

Santenay 1er Cru Rouge Clos Rousseau

Bag denne charmerende Santenay står familien Sorine. Nærmere betegnet er det i dag Christian Sorine og hans kone, Emma, der står bag driften af dette mindre domæne, der især de seneste år har frembragt smukke og saftige Bourgogne-vine, som bl.a. har markeret sig i det franske vinmagasin Les Guide Hachette.

I Bourgogne-perspektiv en forholdsvis ny producent, men dog fra en gammel vin-familie. Familien hører nemlig til en af de ældste i Santenay, men som først i nyere tid er begyndt at markedsføre vinene i egne flasker.

Denne 1. Cru kommer fra Clos Rousseau-marken i den sydlige del af Santenay og grænser op til 1. Cru'en af samme navn i Maranges. Om end den staves anderledes i nabokommunen. (Clos Roussots).
Jordbunden indeholder en større andel jernholdigt, rød ler, som frembringer en lidt fyldigere Bourgogne-stil.

Vinene, som alle er dyrket efter økologiske principper (dog ikke certificeret), er kendetegnet ved en sprød og særdeles elegant Bourgogne-stil. Sorine ønsker nemlig at producere terroir-tro og ærlige Bourgogne-vine. Derfor sker dyrkningen også efter naturlige principper med fokus på det hårde arbejde i marken. Al høst foregår ved håndkraft, mens druerne både selekteres i marken og ved ankomsten til vineriet. I kælderen bliver svovl bliver kun tilsat i yderst begrænsede mængder, mens lagringen kun sker med en begrænset mængde nye fade.

Sorines Santenay Clos Rousseau 2019 står med en transparent rød farve og nuancerede, fyldige aromaer af modne kirsebær, blåbær, viol, skovbund og lakrids.

I munden smyger frugten sig middelfyldigt og silkeblødt over tungen, mens den mundvandsdrivende syre skaber friskhed, før finalen med sine bløde tanniner afslutter denne charmerende og saftige Santenay med ynde.

En smuk Bourgogne-vin, som bør gemmes 3-10 år fra høståret og nydes (af den store Bourgogne-bowle) til lyst kød eller retter med svampe.


Bestil vinen og få leveret til din dør

670,-

Fakta

Land Frankrig
Område Bourgogne
Producent Domaine Sorine
Årgang 2019
Varenr 1436036
Drue Pinot Noir
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500