Bourgogne Côte d'Or Chardonnay

Bourgogne Côte d'Or Chardonnay

Jean Monnier & Fils er et historisk domæne beliggende i Meursault, som er etableret helt tilbage i år 1720.

Domænet har i mange år levet et liv under radaren. Marketing-delen gør man ikke noget ved - og vinanmelderne bruger man heller ikke rigtig tid på. 

Ikke desto mindre har kvaliteten de seneste år været stødt stigende. 

Monnier ejer ca. 17 ha vinmarker, som hovedsageligt er fordelt i Meursault, Puligny Montrachet, Pommard og Beaune. 

Denne hvide Bourgogne kommer fra vinmarker lige uden for Meursault og vinificeres på traditionel vis med lagring på brugte fade.

Jean Monnier & Fils' almindelige Côte d'Or Chardonnay er et glimrende eksempel på en god Bourgogne til prisen.

Vinen fremstår lys gul og klar i farven med en forfriskende duft af citrus, hvid fersken, hvide blomster og en underliggende mineralitet.

I munden forekommer den ren og fokuseret med en sprød, forfriskende syre og en afbalanceret eftersmag med et dejligt mineralsk strejf.

En prisvenlig hvid Bourgogne, som vil udvikle sig positivt i 3-7 år fra høståret.


Bestil vinen og få leveret til din dør

470,-

Fakta

Land Frankrig
Område Bourgogne
Producent Domaine Jean Monnier & Fils
Årgang 2020
Varenr 1443136
Drue Chardonnay
Alkohol 12,5%
Flaskestørrelse 0,7500