Côtes du Rhône Villages, Terre d'Argile

Côtes du Rhône Villages, Terre d'Argile

Terre d'Argile er en bragende smuk Côtes du Rhône Villages, som år efter år får rosende ord med på vejen fra anmelderne, som en vin der præsterer på Châteauneuf-du-Pape-niveau.

Helt tilfældigt er det dog ikke. For Terre d'Argile er lavet med nøjagtig samme omhu og efter samme vinifikations-metoder som domænets berømte Châteauneuf-du-Pape-vine.

Især her i årgang 2021, hvor Janasse har undladt at producere deres langt dyrere "Les Garrigues" og brugt druematerialet fra de ældste stokke fra den eftertragtede mark i denne i stedet for.

Marken er klassificeret som Côtes du Rhône Villages, men er beliggende lige uden for Châteauneuf-du-Pape-zonen - lige nord for byen Courthezon. Her dyrkes vinmarkerne med størst mulig respekt for naturen og helt uden brug af kemi.

Der produceres cirka 40.000 flasker af denne luksus-Rhône, som de seneste år er blevet dyrket lidt mere traditionelt end vanligt. Det har for eksempel betydet en maceration, der varer i ca. tre uger og foregår med 25% hele klaser, samt at 75% af vinen er lagret på barriques, hvoraf kun 1/3 er nye og 25% på foudres af ældre dato.

Smag selv, hvorfor vinanmelderne konstant sender superlativer efter Côtes du Rhône Villages, Terre d'Argile.

  • Fantastisk og enestående! Faktisk findes der ikke mange bedre’ - Jeb Dunnuck, årg. 2020
  • 'Til prisen spiller det her for vildt' - SmagPåVin, årg. 2019
  • 'Sjældent højt kvalitetsniveau' - Winewherever, årg. 2019 
  • 'Smager som god châteauneuf du pape' - Vinexpressen, årg. 2019
  • 'Alle gættede Châteauneuf-du-Pape og tabte kæben over prisen' - WineManual, årg. 2018
  • 'Forvekslet med en Châteauneuf-du-Pape' - SmagPåVin, årg. 2017
  • 'Kan måle sig med mange Châteauneuf-du-Pape'er' - Robert Parker WA, årg. 2016

Terre d'Argile er godt nok "bare" en Côtes du Rhône Villages - men den har ærlig talt ikke meget til fælles med en almindelig Rhône-vin. Sættes denne vin blindt ind i en Châteauneuf-du-Pape-smagning - så skal du bare se.

Terre d'Argile 2021 åbner med intense aromaer af modne hindbær, kirsebær, røde blomster, oliven, garrique og provencalske urter.

I munden viser den moden, lagfyldt frugt, mundvandsdrivende syre og strukturerede tanniner, før eftersmagen med imponerende længde afslutter denne helstøbte og lagringsværdige Rhône-oplevelse.


Bestil vinen og få leveret til din dør

105,-

425,-

Fakta

Land Frankrig
Område Rhône
Producent Domaine de la Janasse
Årgang 2021
Varenr 1506536
Drue Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan
Alkohol 14,0%
Flaskestørrelse 0,7500