Macon Verzé

Macon Verzé

Mâconnais er et af de få steder i Bourgogne, hvor man rent faktisk fortsat kan finde gode vine til prisen.

For mens denne sydligt beliggende del af Bourgogne venter på klassificeringen af markerne - på samme måde, som det er tilfældet i den nordligere beliggende del af denne eftertragtede region - ja, så kan der på trods af de seneste års prisstigninger stadig anskaffes imponerende gode Bourgogne-køb her.

Denne Macon ’Verzé’ fra den unge ”komet” Denis Jeandeau er et klasse-eksempel herpå. Vinen er en erstatning af hans tidligere og "federe" 'En Serre', som han ikke kommer til at lave i fremtiden. Denne repræsenterer den mere mineralske udgave af en Macon.

Selvom Denis er en ung mand, har han en særdeles (gammeldags) og traditionel tilgang til vindyrkningen og vinificeringen.

Markerne dyrkes efter biodynamiske principper - fx ofte med pløjning ved hjælp af hest. Derefter vinificeres vinen på traditionel vis med høst og selektering i hånden, naturlig gæring, som ofte sker med en andel hele klaser, samt lagring med gærcellerne (lees) på en kombination af stål og brugte fade.

Tilsætning af svovl begrænses desuden til et absolut minimum og sker kun i forbindelse med flaskning.

Vinen folder sig flot ud i næsen, hvor den viser givende aromaer af honningmelon, gule ferskner, gule æbler, hvide blomster og våde sten.

I smagen ruller den middelfyldige frugt sig spændstigt og med læskende syre over tungen, mens eftersmagen med fin længde og på en befriende afbalanceret og fokuseret måde understreger dette gode Bourgogne-køb.

Nyd den ved 10-13 grader til retter med hvid fisk, en svampebruscetta eller en grydestegt kylling.


Bestil vinen og få leveret til din dør

125,-

499,-

Fakta

Land Frankrig
Område Bourgogne
Producent Domaine Denis Jeandeau
Årgang 2020
Varenr 1516736
Drue Chardonnay
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500