Langhe Nebbiolo, Gavarini

Langhe Nebbiolo, Gavarini

Uhyre få flasker får vi tildelt af Grassos Langhe Nebbiolo, som reelt set kunne have båret Barolo-navnet på etiketten. Vinen kommer nemlig fra marker inden for Barolo-zonen - om end godt nok fra de yngre vinstokke (dog 20-25 år) på sydvendte, kalkstenholdige og veldrænende vinmarker. Heraf en større andel fra den forholdsvis nyerhvervede Bricco San Pietro Cru. Og i årgange, hvor selveste Rüncot ikke laves (flertallet) finder en del af frugten også vej til denne. 

Gianluca Grasso har en særdeles perfektionistisk tilgang til vindyrkningen og vinificeringen. Det hårde arbejde foregår i marken, hvor der arbejdes efter økologiske principper (dog ikke certificeret) – og i kælderen, som er en underjordisk gang boret ind i klippen, hersker der klinisk rene tilstande.

Al høst og den nænsomme selektering foregår selvfølgelig ved håndkraft, hvorefter vinen gærer under temperaturkontrollerede forhold på stål. Slutteligt lagres den ca. 8-9 måneder på stål og kortvarigt på flaske inden frigivelsen.

Grassos Langhe Nebbiolo er kort og godt bare en rasende god Langhe-vin, hvor man virkelig får meget Nebbiolo til prisen!

Finesse-rigt og elegant folder aromaerne sig ud, hvor røde kirsebær, lakrids, viol, krydderier og våde sten på smuk vis vælter op af glasset,

I munden danser den svævende frugt sig smidigt over tungen, mens den sprællende syre og det klassiske "Nebbiolo-svirp" bekender kulør og viser, hvad der gør denne drue så unik.

Et flot bevis på, at en intellektuel Nebbiolo ikke nødvendigvis koster kassen!


Bestil vinen og få leveret til din dør

499,-

Fakta

Land Italien
Område Piemonte
Producent Elio Grasso
Årgang 2022
Varenr 2360636
Drue Nebbiolo
Alkohol 14,5%
Flaskestørrelse 0,7500