Leirana, Areas de Arra
Leirana, Areas de Arra må være en af Galiciens mest særegne vine.
Små 1.200 flasker er der produceret af den. En vin, som først er frigivet hele 4 år efter høsten. Først er den lagret på gærresterne i 12 måneder, hvorefter den er tappet på flaske og har gennemgået 3 års yderligere flaskelagring.
Terroiret, som den kommer fra, er et kapitel for sig.
Areas de Arra er nemlig en helt særlig og mikroskobisk parcel beliggende tæt ved havet vest for byen Sanxexno.
At havet har indflydelse her, ser man hurtigt, da en stor del af parcellen består af en stor sandbanke skabt af fygesand fra havet. I den ene ende af marken står de gamle stokke plantet på et 4 meter dybt lag (havfossil-holdigt) sand med underliggende granit, hvilket skaber en helt unik vin, som på mesterlig vis kombinerer finesse og mineralitet.
Rodrigo Mendez viser jord-(sand)bunden på Areas de Arra-parcellen.
Forjas del Salnés holder til i Rias Baixas' køligste subregion ”Val Do Salnes”, hvor gennemsnitstemperaturen fra april til oktober ligger omkring de 16 grader - og der årligt falder mere end 1½ meter regn! Området er derfor langtfra det solbrændte landskab, som mange forbinder med Spanien. Og det kommer virkelig til udtryk i vinene.
Manden bag Forjas del Salnés hedder Rodrigo Méndez, der i fællesskab med den verdensberømte spanske vinmager Raúl Pérez frembringer helt særlige vine efter meget naturlige principper.
Vinen er spontangæret på 1500 liters neutrale egetræsfade og efterfølgende lagret på samme med gærresterne i 12 måneder inden tapning. Dette før den som omtalt er flaskelagret hele tre år inden frigivelsen.
Stærkt begrænsede mængder får vi tilbudt af denne eftertragtede og uhyre terroirtro Albariño, som af vin-aficionados bør opleves.
Areas de Arra smyger sig stilfuldt og aromatisk op af glasset med citrus, æbler, champignon, nødder, våde sten og hvid peber.
Smagen følger mesterligt op, hvor koncentreret og detaljerig frugt balanceres af krystal-klar og smertende intens syrefokus og en uhyre stenet finale, som bare varer ved i evigheder.
En monumental, lagringsværdig, ultra-præcis og nørdet Albariño, som her efter 4 års lagring viser stor kompleksitet og imponerende balance.
Og ikke mindst en hvidvin, der kan hamle op med klodens helt store af slagsen. Bravo!
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
Land | Spanien |
Område | Galicien |
Producent | Bodegas Forjas Del Salnes |
Årgang | 2018 |
Varenr | 3143736 |
Drue | Albariño |
Alkohol | 13,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |