Contino Rioja Reserva

Contino Rioja Reserva

Fra markerne omkring Finca de San Rafael i Rioja Alavesa kommer denne smukke og saftige Reserva, som her i årgang 2018 virkelig viser intensitet og flot balance.

Ja, Continos ”arbejdshest” af en Reserva er kort og godt bare imponerende Rioja-saft til prisen.

Tradition og innovation går generelt hånd i hånd hos Contino. For godt nok laver man vinene efter gammeldags principper fra deres flere hundrede år gamle bygninger. Men bygningerne er i 2008 blevet top-moderniseret til nutidens standarder, så faciliteterne er helt up-to-date.

Vinene er stilmæssigt langtfra den overekstraherede og ofte meget fadprægede vinstil, som Rioja også er/har været berygtet for. Contino er mere at betegne som langtlevende, ”old-school-Rioja,” som nærmere rammer vinnyderen med hang til saftige, rødfrugtede vine med balance og kompleksitet. Denne Contino Reserva er ingen undtagelse.

Al høst er foregået med håndkraft, hvorefter druerne er afstilket og gæret under temperaturkontrollerede forhold på stål. Vinen er igennem en 15-20 dage lang maceration, hvor man er ret varsom med at udøve for heftig ekstraktion. Slutteligt er vinen lagret to år på gamle fade, hvor af 90% er franske og 10% amerikanske. Slutteligt tappes vinen, hvorefter den lagrer på flaske, indtil man mener den er klar.  I dette tilfælde ca. 12 måneder.

Contino Reserva 2018 åbner med intense og nuancerede aromaer af kirsebær, blåbær, rosenblade, appelsinskal, vanilje, chokolade, tobak og balsamico, mens den i smagen charmer sig frem med saftig, svævende og middelkoncentreret frugt.

Syren er dejlig læskende, mens de tilstedeværende og velsmurte tanniner også vidner om, at dette er en seriøs og lagringsværdig vin. 


Bestil vinen og få leveret til din dør

125,-

490,-

Fakta

Land Spanien
Område Rioja
Producent Viñedos del Contino
Årgang 2018
Varenr 3158136
Drue Tempranillo, Graciano, Mazuelo, Garnacha Tinta
Alkohol 14,0%
Flaskestørrelse 0,7500