Riesling Trocken, Kiedrich Gräfenberg GG
Dette er den ypperste tørre vin, som Robert Weil kan præstere, og det siger ikke så lidt. Kiedrich Gräfenberg er en sydvestvendt skråning med en stigning på op mod 60%. Jordbunden består af skifer og grus, og er derfor meget veldrænet. Sammen med den velventilerede placering giver det ekstremt sunde druer, som hådplukkes i begyndelsen af november. I vineriet starter gæringen spontant med de i kælderen forekommende gærstammer.
Kiedricher Gräfenberg GG er her i årgang 2016 en imponerende ren og fokuseret enkeltmarks-Riesling, som både har dybde, finesse og præcision.
Den strågule farve efterfølges af en intens og indsmigrende krydret næse med citrus, pære, grapefrugt og provencalske krydderier. I munden har den en kolossal saftkoncentration præsenteret på en uhyggelig præcis måde med en nærmest saltet mineralitet og en elegant, lang og knivskarp eftersmag. En kæmpe Riesling fra mesteren i Rheingau!
Bestil vinen og få leveret til din dør
Fakta
Land | Tyskland |
Område | Rheingau |
Producent | Weingut Robert Weil |
Årgang | 2016 |
Varenr | 4232436 |
Drue | Riesling |
Alkohol | 13,0% |
Flaskestørrelse | 0,7500 |