Spätburgunder, Tephrit Achkarren

Spätburgunder, Tephrit Achkarren

Fra vestsiden af den udslukte vulkan, Kaiserstuhl, kommer denne sprøde og mineralske Spätburgunder (Pinot Noir). Det er her, at vinstokkene nu står plantet på den afkølede lava, der for millioner af år blev skubbet ud af vulkankratret for senere hen at skabe disse helt unikke betingelser for vindyrkningen.

Vinstokkene skal grave dybt, og høstudbytterne bliver naturligt lave. Men som resultat belønnes man med disse terroirtro og finesserige vine. Især her hos Weingut Michel, hvor Josef og Cornelia Michel har ansvaret for ejendommen, hvis vine frembringes efter burgundisk inspiration.

Al høst er foregået ved håndkraft i starten af september måned, hvorefter druerne er nænsomt selekteret i både mark og ved ankomsten til vineriet. Vinen gæres på ståltanke og lagrer herefter i 12 måneder på brugte barriques.

Michels Tehprit, Spätburgunder er en intellektuel, letløber af en Spätburgunder, som brillerer på alle Pinot Noir-fronter.

Vinens transparent-røde kulør efterfølges af intense og nuancerede aromaer af kirsebær, jordbær, roser, sød lakrids, svampe og en underliggende mineralitet.

Fløjlsblødt svæver vinen over tungen, mens den mundvandsdrivende syre, diskrete tanninkant og charmerende finale giver den fornødne kant og lyst til endnu en tår.

En forfinet Spätburgunder, der med sin charmerende frugt vil behage Bourgogne-nørderne!


Bestil vinen og få leveret til din dør

610,-

Fakta

Land Tyskland
Område Baden
Producent Weingut Michel
Årgang 2020
Varenr 4254636
Drue Spätburgunder
Alkohol 13,5%
Flaskestørrelse 0,7500