Uhlen Roth Lay, Riesling Trocken

Uhlen Roth Lay, Riesling Trocken

Uhlen Roth Lay er at betragte som Daniel Fries’ ypperste tørre Rielsing og kommer selvsagt fra den ikoniske, ”røde” skråning (Roth Lay) syd for Winningen i Mosel. Her står gamle vinstokke plantet som single stakes på de terasseopdelte parceller belagt med det jernholdige, røde skifer, som er med til at give vinen dens dybe mineralitet.

En koncentreret og langtlevende Riesling fra et af Tyskland mest spektakulære marker.

Daniel Fries laver vine på sin egen kompromisløse og terroirtro måde med fokus på det benhårde arbejde i marken (her EKSTRA hårdt), respekt for naturen og en særdeles traditionel tilgang til vinificeringen, hvor vinene fx spontangæres og for størstedelens vedkommende lagres på stål eller neutrale træfade. Inspirationen kommer fra både Bourgogne, Oregon og Baden, hvor Daniel på trods af sin stadig beskedne fødselsdato allerede har høstet erfaring.

Daniel er endnu et eksempel på en ung generation, som overtager forældrenes vingård for derefter at sætte et betydeligt aftryk på vinens kvalitet.

Dette blev også bemærket, da det respekterede tyske vinmagasin Vinum tildelte Daniel Fries titlen som årets højdespringer (Aufsteiger des jahres) i 2021 blandt mere end 1.000 andre vinbønder. 2021 var desuden første årgang, hvor Daniel havde ansvaret for gården, hvilket ikke just gør anmærkningen mindre bemærkelsesværdig

.

Uhlen Roth Lay er en koncentreret og lagringsværdig Riesling, som fortjener fokus fra den heldige nyder.

Dyb og intenst folder den sig mesterligt ud i næsen, hvor aromaer af citrus, kvæde, æbler, blomster og våde sten smyger sig op af glasset, mens den i munden viser lag på lag af overdådig frugt, der i balance med den solide struktur, knivskarpe syre og lange, stenede finale forekommer ekstremt helstøbt.

Dette er en monumental Riesling, der fortjener tid og indlevelse. Giver man den det, så…


Bestil vinen og få leveret til din dør

785,-

Fakta

Land Tyskland
Område Mosel
Producent Weingut Fries
Årgang 2020
Varenr 4261036
Drue Riesling
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500