Brut Rosé, Reserve

Brut Rosé, Reserve

År efter år får Bründlmayer mere og mere fokus på de mousserende vine, hvorfor de nu faktisk står for mere end 20% af deres produktion.

Deriblandt denne sprøde Rosé, der præsterer på niveau med god Champagne - og som de seneste år er blevet tildelt særdeles rosende omtale af en lang række medier. 

Druerne er høstet ved håndkraft fra kalkholdige marker i september, når syre- og modenhedsniveau er helt perfekt.  

Efter en nænsom selektering gærer vinen på stål, hvor den også gennemgår den malolaktiske fermentering. Herefter foretages flaskningen med sukker og gær, hvorefter vinen gennemgår andengæringen på flasken (som en Champagne). Slutteligt hviler den ca. 2 år på gærresterne, før degorgeringen finder sted. 

Bründlmayers Brut Rosé viser intense og elegante aromaer af jordbær, røde æbler, fersken og en underliggende mineralitet.

I munden ruller den med blød og middel-koncentreret frugt over tungen, mens den cremede mousse og sprøde syre på smuk vis afbalancerer denne drikkevenlige og yderst charmerende mousserende vin.


Bestil vinen og få leveret til din dør

135,-

539,-

Fakta

Land Østrig
Område Kamptal
Producent Weingut Bründlmayer
Varenr 4417036
Drue Pinot Noir, Zweigelt, St Laurent
Alkohol 11,5%
Flaskestørrelse 0,7500