Chardonnay Reserve

Chardonnay Reserve

Østrig er ikke det land, man først tænker på, når snakken falder på Chardonnay-druen. Ikke desto mindre kan dette eksemplar fra Bründlmayer konkurrere med de helt store fra de mere kendte lande.

Vinen kommer fra sydvendte Chardonnay-parceller på markerne Spiegel, Steinmassl og Loiserberg. Stokkene på Spiegel-marken er opbundet via Lyra-metoden, mens de resterende er opbundet via Guyot. 

Al høst og den nænsomme selektering foregår selvfølgelig ved håndkraft, hvorefter druerne nænsomt presses og gærer på 300 liters, brugte fade.

Vinen ligger herefter 5-6 måneder på gærresterne, før den lagres på brugte 2500 liters egetræsfade. 

Bründlmayers Chardonnay er her fra den fremragende årgang 2021 en monumental Chardonnay, som uden tvivl ville være et overraskende (godt) indslag i en Chardonnay-blindsmagning.

Vinen åbner med højintense og nuancerede aromaer af pære, hvid fersken, nødder, smør, hvide blomster, nødder, mineralitet og et diskret fadpræg, mens den i smagen viser koncentreret og kølig frugtintensitet, der er bibeholdt i en så ren stil, at dens fokus forekommer uhyre præcis med en imponerende balance til følge.

Dette må være Østrigs største Chardonnay.


Bestil vinen og få leveret til din dør

170,-

685,-

Fakta

Land Østrig
Område Kamptal
Producent Weingut Bründlmayer
Årgang 2021
Varenr 4421236
Drue Chardonnay
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500