Gabriëlskloof, Landscape Series, Cabernet Franc

Gabriëlskloof, Landscape Series, Cabernet Franc

En rødfrugtet og stringent udgave af en Cabernet Franc, som nærmest forekommer som den diametrale modsætning til de sorte, bildæksagtige udgaver, som Sydafrika også er berømt (eller berygtet) for.

Vinene fra Gabriëlskloof er generelt ensbetydende med elegance og balance. Det er friske og fokuserede vine, som hverken er overgjort af fad eller højoktans-alkohol.

Al høst og den nænsomme selektering er selvfølgelig foregået ved håndkraft, hvorefter vinen har været igennem en kortvarig koldmaceration. Efterfølgende er den spontangæret med 10% hele klaser og sidenhen lagret i 18 måneder på en kombination af 70% 500l gamle fade og 30% nye franske fade.

Vinens rubinrøde og let-transparente kulør efterfølges af intense, rødfrugtede aromaer af tranebær, røde kirsebær, røde blomster og tørrede krydderurter.

Munden følger smukt op i samme stil, hvor den elegante frugt på slank og spændstig vis bevæger sig elegant over tungen.

Syren spræller, mens tanninerne i den middellange finale på fokuseret og skarp vis runder denne harmoniske Cabernet Franc smukt af.


Bestil vinen og få leveret til din dør

149,-

599,-

Fakta

Land Sydafrika
Område Walker Bay
Producent Gabriëlskloof
Årgang 2020
Varenr 5669536
Drue Cabernet Franc
Alkohol 14,0%
Flaskestørrelse 0,7500