Giant Steps, Sexton Vineyard Pinot Noir

Giant Steps, Sexton Vineyard Pinot Noir

Sexton Vineyard er beliggende på de stejle skråninger i ”smørhullet” ved Warramata-bakkerne, hvor områdets ikoniske producent, Yarra Yering, også producerer vine fra.

Her ligger vinmarken med en nordlig, kølig eksponering og med en jordbund bestående af en gruset, veldrænende overflade med underliggende ler og stenet ler-base, hvor man har parceller med Pinot Noir-klonerne ”MV6” og ”Pommard”.

Som det er tilfældet med alle Giant Stepss vine, vinificeres Sexton også efter ret traditionelle metoder, hvor markerne er dyrket efter økologiske principper, og hvor høsten og den nænsomme selektering udelukkende foregår ved håndkraft.

Pommard-klonen afstilkes, mens MV6 er helklasegæret. Man benytter sig af en længerevarende naturlig gæring med karbonisk maceration og lagring på franske fade i 10 måneder, hvoraf kun ca. 25% er af ny afstamning.

Hvis man skulle sammenligne kommuner i Bourgogne med marker i Yarra Valley, må Sexton Vineyard være Gevrey Chambertin, mens Applejack Vineyard må være Chambolle Musigny.

Javel, helt sammenlignelige med de berømte Bourgogne-kommuner er de jo ikke. Vinene fra Giant Steps har nemlig sin egen elegante stil, men stilmæssigt er Sexton mere frugtgivende og "lakridset" i smagen i forhold til Applejack Vineyard, som brillerer med sin mere syrefaste og sprøde stil.

Sexton Vineyard Pinot Noir er en sprød og rødfrugtet koldklima-Pinot Noir, der forekommer så præcis og stålsat, at den ville være en overraskende smuk ledsager i en ”blind” Pinot Noir smagning med andre af klodens mest elegante af slagsen.

2021-udgaven har en klar, transparent rød farve med indsmigrende aromaer af modne jordbær, kirsebær, viol, krydderier, skovbund og underliggende mineralitet.

Smagen følger på harmonisk vis trop med sin lagfyldte, elegante frugt, som går hånd i hånd med en sprællende syre og en lang, skarpt-fokuseret eftersmag.

En "kølig" og givende oversøisk Pinot Noir, som hverken forekommer tung eller overekstraheret. 


Bestil vinen og få leveret til din dør

680,-

Fakta

Land Australien
Område Yarra Valley
Producent Giant Steps
Årgang 2021
Varenr 6033136
Drue Pinot Noir
Alkohol 13,5%
Flaskestørrelse 0,7500