Giant Steps, Taraford Valley Chardonnay

Giant Steps, Taraford Valley Chardonnay

Tarraford Chardonnay er en af Giant Steps enkeltmarks-Chardonnay'er, som er indbegrebet af det kølige Yarra Valley, hvor en nærmest burgundisk elegance eksisterer.

Tarraford er den varmeste vinmark i Giant Steps porteføjle af Chardonnay-beplantede marker i Yarra Valley.

Trods positionen som den varmest vinmark er der kølende faktorer, som sikrer elegancen, syren og letheden i vinen. På den sydlige halvkugle er de marker, der får mindst sol, de marker, der ligger mod syd, hvilket i dette tilfælde sikrer en lang modning. Derudover ligger dele af vinmarken mod øst og nyder godt af de friske morgensolstråler. 

Efter manuel indhøstning bliver druerne presset som hele klaser, hvorefter mosten overføres til brugte franske puncheon-fade på 500 liter, hvor vinen vildt gæres.

20% af vinen gennemgår malolaktisk gæring og bidrager med en cremet mundfølelse og delikate aromaer. Ligelede tilbringer vinen tid på sit bundfald der jævnligt omrøres. Slutteligt lagres vinen i 10 måneder på 20% nye og 80% brugte franske fade. 

Server Taraford i store bourgogneglas og nyd de afdæmpede og raffinede noter af grapefrugt, orangeblomster, æbler og mineraler, der danser op ad glasset i symfoni med diskrete fadnoter af vanilje og friskbagt brød.

I munden møder man igen de fine noter, der fortsætter med at smage igennem til en lang og spændende afslutning.

Vinens tekstur er blød og cremet med en fin, syrerig bagkant, der slutter oplevelsen af på bedste vis - og beder dig om at tage endnu en tår!


Bestil vinen og få leveret til din dør

615,-

Fakta

Land Australien
Område Yarra Valley
Producent Giant Steps
Årgang 2021
Varenr 6036936
Drue Chardonnay
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500