Bootleg Red Blend

Bootleg Red Blend

Bootleg er vinen, der med årgang 2013, 2014 og 2015 alle er blevet testvindere hos Gastromand.

Senest med denne årgang 2015, hvor vinen hovedsageligt er domineret af Merlot og Petit Verdot fra gode terroirs i Napa Valley. Som vanligt er der tale om en imødekommende powervin, som folk med hang til den moderne stil tiljubler.

Bootleg er et forholdsvist nyt vinprojekt i Napa Valley, hvor winemaker Kristy Melton frembringer en spændende, men også særdeles utilregnelig vin - ment på den måde, at man afhængigt af årgangen aldrig helt ved, hvad man får.

Det ene år kan rygraden være Cabernet Sauvignon fra Atlas Peak, det næste år kan det være Merlot fra Stagecoach Vineyard. Fælles for vinen på tværs af årgange er dog, at den altid laves af kvalitetsdruer fra gode terroirs i Napa.

Kristy Melton er en ung, talentfuld vinmager, der tidligere som vinmager hos Clos du Val Winery har hjulpet med at drive domænet mod nærmest ikoniske højder. Kristy Melton har desuden allerede optrådt i Wine Enthusiast Magazins liste med "Top 40 under 40 Tastemakers" samt Drinks Business’ Magazines liste med "Top 30 under 40 Winemakers to Watch", hvorfor hun allerede har sat en tyk streg under hendes talenter. 

2015-udgaven af denne publikumspleaser af en magtfuld vin står mørk-rød i glasset med højintense aromaer af brombær, modne hindbær, blommer, chokolade, kaffe og vanilje.

Smagen følger som vanligt trop, hvor den voluminøse og cremede frugt i kombination med de bløde, venlige tanniner og det charmerende fadpræg skaber denne tætte og imponerende charmer af en vin, som bredskuldrede grill-nørder vil elske - og som folk med hang til feminine ballerinaer vil korse sig over. 


Bestil vinen og få leveret til din dør

670,-

Fakta

Land USA
Område Californien
Producent Bootleg Wine Works
Årgang 2015
Varenr 6425436
Drue Merlot, Petite Syrah, Syrah, Cab. Sauv., Cab. Franc
Alkohol 15,0%
Flaskestørrelse 0,7500