Kelley Fox Maresh Limenal Pinot Noir

Kelley Fox Maresh Limenal Pinot Noir

Sølle 269 kasser er der her i årgang 2021 produceret af denne slanke og finesserige Pinot Noir, som kommer fra parceller på Maresh Vineyard med ca. 50 år vinstokke (franc de pied-klonen).

Maresh Vineyard er et unikt stykke land beliggende på de historiske røde bakker på Dundee Hills i Willamette Valley, der lægger jord til nogle af USA’s mest elegante vine.

Jordbunden består her af den så ”Oregon-kendte” jordbundstype, Jory.

Jory er en rød, veldrænende, vulkansk jord rig på næringsstoffer, ler og jern, der sammen med områdets generelle klima skaber helt unikke betingelser for Pinot Noir-druen.

Kelley Fox har en særdeles ydmyg tilgang til vindyrkningen. Med hendes ekstremt biodynamiske tilgang vil nogle ganske givet kalde hende gal - andre genial.

Filosofien taler for tidlig høst (denne høstet 23/9), plukning af druer og flaskning i forhold til den biodynamiske kalender, spontan- og helklasegæring og lagring på neutrale fade.

En filosofi, der ifølge hende fremhæver stedet og årgangen, vinene er kommet fra - og dermed ikke, hvem de er frembragt af.

Bourgogne/Chambolle-Musigny-nørder vil uden tvivl juble, når de præsenteres for denne udgave af Maresh, som nærmest er et signatureksempel på, hvor elegant vin der kan laves her i Oregon. 

Vinen står med en lys, transparent rød farve og detaljerige, elegante aromaer af jordbær, rabarber, røde hindbær, rosenblade, te og krydrede undertoner.

I munden danser den feminint og med svævende lethed over tungen, mens den sarte, kølige røde frugt på smuk vis balanceres af en mundvandsdrivende syre og en diskret, feminin tanninkant.

En lavalkoholisk og uhyre elegant Pinot Noir, som kan konkurrere med klodens mest elegante af slagsen.

Kelley Fox tilføjer:

"This silk winged Maresh has a long finish and is packed with pleasure."


Bestil vinen og få leveret til din dør

1.140,-

Fakta

Land USA
Område Oregon
Producent Kelley Fox Wines
Årgang 2021
Varenr 6444236
Drue Pinot Noir
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500