Kelley Fox Maresh Royal Ann Block Pinot Noir

Kelley Fox Maresh Royal Ann Block Pinot Noir

Royal Ann Block er en lille parcel på Maresh beliggende lige ved siden af en række 100 år gamle Royal Ann kirsebærtræer på den østlige side og Star of Bethlehem-parcellen på den anden. En helt særlig aftapning, som Kelley Fox har et helt særligt forhold til. 

Maresh Vineyard er et unikt stykke land beliggende på de historiske røde bakker på Dundee Hills i Willamette Valley, der lægger jord til nogle af USA’s mest elegante vine.

Jordbunden består her af den så ”Oregon-kendte” jordbundstype, Jory.

Jory er en rød, veldrænende, vulkansk jord rig på næringsstoffer, ler og jern, der sammen med områdets generelle klima skaber helt unikke betingelser for Pinot Noir-druen.

Kelley Fox har en særdeles ydmyg tilgang til vindyrkningen. Med hendes ekstremt biodynamiske tilgang vil nogle ganske givet kalde hende gal - andre genial.

Filosofien taler for tidlig høst, plukning af druer og flaskning i forhold til den biodynamiske kalender, spontan- og helklasegæring og lagring på neutrale fade.

En filosofi, der ifølge hende fremhæver stedet og årgangen, vinene er kommet fra - og dermed ikke, hvem de er frembragt af.

Maresh Royal Ann Block er en smuk og saftig Pinot Noir, der kan minde om en mellemting mellem den lidt mere koncentrerede Maresh Limenal og den forfinede Star of Bethlehem. 

Vinens står med en transparent, rød kulør og efterfølges af nuancerede og hyperelegante aromaer af røde bær, roser, krydderier og en mineralsk undertone.

Silkeblødt som Star of Bethlehem svæver vinen med stor finesse over tungen, mens den legende syre giver lyst til endnu en tår.

Eftersmagen er uhyggelig lang og understreger på smuk og afbalanceret vis en forfinet Pinot Noir, der med sin kølige stil vil behage og overraske Bourgogne-nørderne!


Bestil vinen og få leveret til din dør

1.140,-

Fakta

Land USA
Område Oregon
Producent Kelley Fox Wines
Årgang 2021
Varenr 6444336
Drue Pinot Noir
Alkohol 13,0%
Flaskestørrelse 0,7500