Côtes du Rhône, Vieilles Vignes

Côtes du Rhône, Vieilles Vignes

Côtes du Rhône, Vieilles Vignes er en ærkeklassisk Rhône-vin skabt af familien Sabon, der står bag Châteauneuf-du-Pape-domænet Clos du Mont-Olivet.

En vin, som vinanmelderne har været rigtig glade for i de foregående årgange:

92 POINT | James Suckling (2019)
90 POINT | WineWherEver (2019)
★★★★★ | SmagPåVin (2018)
KANONVIN TIL SPOTPRIS | Vinhulen (2017)
90 POINT | Jeb Dunnuck (2017)
★★★★★★ | WineManual (2017)
★★★★★ | SmagPåVin (2017)

Vinen kommer fra marker nord for Bollène på grænsen mellem Vaucluse og Drôme fra op til 70 år gamle vinstokke fra forskellige parceller på Montueil og La Levade, hvor jordbunden mest består af ler og grus. Her giver jordbundens beskaffenhed sammen med vinstokkenes alder vine med fedme og styrke.

Alle druer høstes ved håndkraft. I vineriet afstilkes 60% af druerne inden vinificeringen.

Clos du Mont-Olivet sværger til den klassiske form for vindyrkning, hvorfor man blandt andet i processen er meget opmærksom på at undgå maksimal ekstraktion. Her prioriteres friskhed og elegance frem for ubalanceret power. Efter vinificeringen lagres vinen på en blanding af gamle foudres og ståltanke.

Côtes du Rhône, Vieilles Vignes er en klassisk, righoldig Rhône-vin, som Rhône-fans vil tiljuble.

Her i årgang 2020 viser den sig fra en mere charmerende, frugtgivende side, hvor den umiddelbare drikkeglæde er i top allerede nu (i forhold til den mere strukturerede og lagringsværdige årgang 2019).

Vinen fremstår mørkrød i farven med frugtrige, intense aromaer af brombær, modne hindbær, blåbær, viol, krydderier og skovbund.

I smagen ruller den med blød og charmerende frugt over tungen, mens den livlige syre skaber friskhed og lyst til endnu et glas.

En ærketraditionel Côtes du Rhône, der allerede smager godt nu, men som uden tvivl vil udvikle sig yderligere 3-5 år fra høståret.


Bestil vinen og få leveret til din dør

105,-

410,-

Fakta

Land Frankrig
Område Rhône
Producent Clos du Mont-Olivet
Årgang 2020
Varenr 1453336
Drue Grenache, Syrah
Alkohol 14,5%
Flaskestørrelse 0,7500